Ved fosterdiagnostik forstår man det forhold, at lægerne – f.eks. ved hjælp af en fostervandsprøve eller en moderkageprøve – konstaterer sygdomme, herunder arvelige defekter, hos ufødte børn.
Der foretages mange fostervandsprøver i Danmark, og metoden er ikke uden risiko. I ca. 1 procent af tilfældene aborterer moderen som følge af prøven og mister altså dermed i langt de fleste tilfælde et rask barn.
Hertil kommer, at de fleste forældre, der via fosterdiagnostik får konstateret en sygdom hos deres barn, vælger provokeret abort. Dvs. at fosterdiagnostik i det store og hele bruges til at opspore sygdom – ikke for at bekæmpe sygdommen, men for at dræbe patienten.

RFM siger nej – ikke til teknikken, som faktisk i visse tilfælde kan bruges til at opspore sygdom med henblik på at helbrede patienten i fostertilstanden – men til den brug, vi gør af den. Fosterdiagnostik øger kynismen i vores samfund og medvirker til, at barnet i stigende grad betragtes som en vare, man kan købe eller kassere efter forgodtbefindende.