Der foregår i Danmark en debat om ægsortering og de etiske aspekter ved ægsortering. Landsbevægelsen Respekt For Menneskeliv siger nej til ægsortering. Ægsortering betyder i vores optik, at man slår et menneskeligt individ ihjel, frasorterer det - enten fordi man ikke har brug for det, eller fordi det ikke har de ønskede egenskaber.

Ægsortering er at smide liv væk

Hos RFM mener vi, at livet starter i samme øjeblik ægget bliver befrugtet. Da ægsortering foregår ved, at man tager kvindens æg ud og befrugter dem med mandens sæd, og derefter sorterer de ”dårlige” æg fra, inden man sætter ægget/æggene op i livmoderen igen, er ægsortering efter vores opfattelse at slå ihjel.

RFM arbejder for at skabe en holdningsændring til ægsortering. Vi arbejder for, at få genoprettet den ubetingede respekt for menneskelivet – og det lige fra undfangelsen til en naturlig død.

Information og debat om ægsortering

RFM arbejder som sagt for at udbrede en holdning mod ægsortering. Dette gør vi ved at udsende informationsmateriale om ægsortering og ved at deltage i den offentlige debat. Kontakt os på 55 76 76 52, hvis du vil vide mere.