I det seneste nr. af RFMnyt gjorde vi rede for det mest sandsynlige udfald af den amerikanske Højesterets overvejelser vedrørende Roe versus Wade, der som bekendt er den kendelse, der i 1973 blåstemplede kvinders såkaldte ”ret” til abort. Det kom lykkeligvis til at gå som forventet: Roe versus Wade er nu en saga blot, og abortlobbyen har dermed mistet muligheden for at blokere ethvert forsøg på at beskytte det ufødte barns ret til at leve.

Afgørelsen ligger fra nu af hos de enkelte stater, som hver især skal tage stilling til, hvilke restriktioner de ønsker at indføre, hvis de da ikke foretrækker helt at forbyde provokeret abort. Til gengæld vil det fortsat være muligt at bevare fri abort.

Det betyder med andre ord, at der forude venter et gigantisk slagsmål, der mest af alt vil kunne sammenlignes med en guerillakrig, hvor der kæmpes fra hus til hus og fra dør til dør. Men når det er sagt, skal det tilføjes, at ”krigen” fra nu af vil blive ført på mere lige vilkår.

For de dage er forbi, da vores ærede modpart blot behøvede at tie os ihjel og lade som om provokeret abort var et uproblematisk indgreb på linje med at få fjernet en filipens. Hvad dette sidste angår, vil vi uden tvivl stadig kunne forvente at få serveret de sædvanlige løgne om eksempelvis, hvornår et menneske bliver til. Hvad det første angår, har det indtil nu været en ufravigelig regel, at man i alle toneangivende medier både i USA og herhjemme bevidst har mørkelagt de stridigheder, som siden 1973 har delt amerikanerne i to nogenlunde lige store grupper. Fri abort, hed det sig, er kommet for at blive. Fri abort er en menneskeret. Punktum finale.

Den går bare ikke længere. Nu er ”krigen” blevet synlig. Nu bliver den ført for åbent tæppe i takt med, at staterne træffer deres beslutninger om at begrænse adgangen til provokeret abort. Den slags kan medierne, som vi allerede har kunnet konstatere, ikke bare ignorere.

Ikke mindst derfor er der tale om et skelsættende skridt i den rigtige retning, en styrkelse af retsstaten, som vi skylder flertallet i den amerikanske Højesteret en uforbeholden tak for.

Indlægget Et skelsættende skridt i den rigtige retning blev først udgivet på Respekt For Menneskeliv.

Indlægget OBS: Nyt registreringsnummer blev først udgivet på Respekt For Menneskeliv.

I sin tale ved den årlige redegørelse for landets tilstand (The State of the Union Address), hvor præsidenten taler til samtlige medlemmer i Kongressen, benyttede Joe Biden lejligheden til slå et slag for fri abort, som han helt i overensstemmelse med abortlobbyens propaganda-apparat betegnede som ”health care” (sundhedsydelse) .

”Hvis vi ønsker at bevæge os fremad – ikke tilbage”, sagde han, ”må vi værne om adgangen til sundhedsydelser og bevare en kvindes ret til at vælge”.

Det kommer ikke som en overraskelse i betragtning af, at Biden gik til valg på et løfte om at indføre fri abort helt frem til fødslen, og at den højesteretsafgørelse, (Roe v. Wade) der i 1973 legitimerede fri abort i USA i øjeblikket er under angreb som aldrig før.

Den seneste nyhed i så henseende er, at det netop er lykkedes republikanerne sammen med den demokratiske senator Joe Manchin at nedstemme Bidens nylige forslag om at underkende samtlige pro life-love i hele landet.

Hvis det ikke var sket, ville det – bortset fra en ophævelse af samtlige restriktioner mod abort – have medført, at sundhedspersonale, læger og sygeplejersker, som er imod abort, ville blive afskediget, hvis de nægtede at medvirke til et abortindgreb, og at man, såfremt hospitaler nægtede at udføre aborter, kunne fratage dem offentlige tilskud. Hertil kommer, at forbud mod at foretage aborter på mindreårige uden forældrenes samtykke, forbud mod kønsselektering og ”partial birth abortion”[1]også ville bortfalde.

Den ”troende” præsident

Biden har gennem hele sin politiske karriere vist, at han i et og alt støtter abortlobbyen, herunder Planned Parenthood, som er den største udbyder af abort i USA. Dette på trods af, at han samtidig påstår at være en troende katolik.

Læs mere herom i Er Joe Biden katolik?

Efter Bidens tale i Kongressen blev han da også af en journalist spurgt om, hvordan han bærer sig ad med at forene sin katolske tro med sin støtte til fri abort. Her gik han straks i offensiven med dette svar: ”Jeg vil ikke gå ind i en debat med dig om teologi … jeg vil ikke gøre mig til dommer over andre …

[1] den ”teknik”, der består i, at man under fødslen støder spidsen af en saks ind i barnets baghoved og suger hjernemassen ud for at kunne bruge den til forskningsformål.

Indlægget Bidens definitive angreb på det ufødte barn blev afvist på et hængende hår blev først udgivet på Respekt For Menneskeliv.

I 2019 blev der født det hidtil laveste antal børn med Downs syndrom. Det viser tal fra Dansk Cytogenetisk Centralregister.

Det tal kan se ud som noget fantastisk. Men det er snarere forfærdeligt. For det hænger sammen med, at Danmark i 2004 indførte screening for Down syndrom som fast tilbud til alle gravide. Ad den vej er antallet af børn med Downs syndrom blevet så lavt.

At få et barn med sygdom, handicap eller særlige behov kan betyde stor sorg og sår på sjæl og sind for en familie. Det skal ingen bagatellisere eller romantisere.

Men den aktuelle praksis, hvor mange med Downs syndrom fravælges, er et dybt sår i samfundet. Det såkaldt frie valg, der lader forældre afgøre, om de ønsker at beholde deres barn, er reelt et dybt og undergravende svigt fra samfundets side.

Børnene var der jo: de lå i deres mors mave, men havde ingen retsbeskyttelse og blev fravalgt og fik ikke lov at komme videre. Det er der ikke noget fantastisk ved. Det er kun forfærdeligt. Og ansvaret er først og fremmest lovens og lovgivernes.

Der er menneskesyn på spil her. Måske har det, vi gør ved børn med Downs syndrom, et eller andet sted forbindelse til det, vi gør ved demente Else og Niels på plejehjemmet?

Og bedre bliver det vist først, når vi finder tilbage til menneskesynet i den kristne tros og vor kulturs grundbog. Dér kaldes ethvert menneske en unik og uvurderlig skabning fra første til sidste øjeblik.

Kristian S. Larsen, cand.theol, formand for Kirkelig Samling om Bibel og Bekendelse (www.kirkelig-samling.dk) Hassellunden 55, 6705 Esbjerg Ø,

Denne artikel har tidligere været bragt på Berlingske Podcast

Indlægget Fantastisk – eller forfærdeligt? blev først udgivet på Respekt For Menneskeliv.

På republikanernes konvent den 27. august rettede USA’s minister for bolig- og byudvikling Ben Carson et skarpt angreb mod  diverse mediers beskyldninger mod præsident for at være racist. “Det racistiske,” sagde han, “er det forhold, at afro-amerikanere har den højeste abortkvotient. Præsident Trump er derimod den præsident, som i vort lands historie har gjort mest for pro-life-bevægelsen.”

I den forbindelse henviste Carson til, at afro-amerikanere udgør omkring 13 pct. af befolkningen, mens de tegner sig for næsten 40 pct.af alle aborter. Således dræber Planned Parenthood gennemsnitligt 247 sorte ufødte børn hver eneste dag.

Martin Luther Kings niece, Alveda King, som er aktiv i pro-life-bevægelsen, har ligeledes udtrykt sin beklagelse over, at 61 mio. ufødte børn, heraf 20 mio. sorte, er blevet aborteret siden 1973. “I New York City”, siger hun, “er der i dag flere sorte babyer, der bliver aborteret end født.

Den amerikanske forfatter og blogger Matt Walsh (ikke at forveksle med komikeren af samme navn) har bl.a. haft denne kommentar: “Hvis vi amerikanere ønsket at sætte en stopper for racisme, skal vi hellere støtte kravet om at fratage Planned Parenthood alle bevillinger.” Og han tilføjer – med klar adresse til “black lives matter- bevægelsen – at, hvis sortes liv er vigtige – og det er de så sandelig – så er de det, fra det øjeblik de bliver til… Hvis man går ind for abort, forkaster man det synspunkt, at alle liv er vigtige. Så ser man livet som en “vare”, hvis værdi afhænger af forskellige ydre faktorer. Hvis det er det budskab, du lægger i sloganet “black lives matter,” så mener du noget andet end det, du siger. Men hvis du mener det, du siger, bør du sige velkommen til pro-life-bevægelsen.

Indlægget Ben Carson: Abort er racistisk blev først udgivet på Respekt For Menneskeliv.

USA’s præsident har erklæret den 22. januar for ”Nationaldag for Menneskelivets ukrænkelighed”. Hermed markerer han endnu engang sin uforbeholdne støtte til Pro Life-bevægelsens kamp for de ufødte børns ret til livet. Det understreges yderligere af, at den 22. januar er den dag, hvor den amerikanske højesteret i 1973 afsagde dom i sagen Roe versus Wade og dermed banede vej for fri abort i USA.

Repræsentanter for Pro Life-bevægelsen har ved flere lejligheder rost Trump for at være den præsident i USA’s historie, der har gjort mest for respekten for livet. Eksempelvis har han udnævnt konservative dommere på alle niveauer, inklusive højesteret, der forholder sig kritisk til fri abort. Han har forhindret, at offentlige midler bliver brugt til at finansiere aborter og abortkampagner i andre lande, indstillet støtten til  FN’s befolkningsfond (UNFPA), som samarbejder med de kinesiske myndigheder om at implementere landets programmer for befolkningskontrol, der blandt andet omfatter tvangsaborter, underskrevet en lov, som tillader de enkelte stater at indstille støtten til abortudbydere og beskåret den offentlige støtte til landets største abortudbyder Planned Parenthood med foreløbig 60 mio. dollars om året.

I sin erklæring pegede Trump på det glædelige i, at antallet af aborter i USA er faldet fra 2007 med omkring en fjerdedel, således at man i dag har det laveste aborttal siden 1973. ”Men,” tilføjede han, ”der er endnu meget, der skal gøres, og som præsident vil jeg  fortsætte kampen for at beskytte de ufødtes liv.”

Hvad angår kampen mod abort på det globale plan, sagde han: ”Min regering er i færd med at opbygge en international koalition med det formål at gøre op med forestillingen om abort som en menneskeret. Foreløbig har 24 nationer, som udgør over en mia. mennesker, bakket op bag denne vigtige sag. Vi modsætter os ethvert projekt, som forsøger at hævde en global ret til offentligt finansierede aborter helt op til fødselen, og vi vil utrætteligt beskytte uskyldigt liv både her og i udlandet.”

Erklæringen slutter med en opfordring til amerikanerne om at blive ved med at hjælpe kvinder, der utilsigtet er blevet gravide, ved at støtte alternativer til abort såsom bortadoption og hjælp til barnepleje, således at ethvert barn kan få et kærligt hjem. ”Og endelig,” slutter han, ”beder jeg hver enkelt af jer om at lytte til den stilhed, som skyldes den generation, der gik tabt, og dernæst højlydt tale de abortramtes sag, hvad enten der er tale om kendte eller upåagtede tab.”          

Indlægget Menneskelivets ukrænkelighed får nu en nationaldag i USA blev først udgivet på Respekt For Menneskeliv.

Lægeforeningens bestyrelse fik den 9. december voldgiftsrettens ord for, at den kan ekskludere læge Svend Lings, som i flere tilfælde har medvirket til selvmord i strid med Lægeforeningens etiske principper.Hermed har sagen været igennem alle retsinstanser – også i Højesteret, som den 23. september stadfæstede dommen på 60 dages betinget fængsel.

Lægeforeningens formand Andreas Rudkjøbing havde denne kommentar: “Det er godt, at voldgiftsretten har sat et endeligt punktum i denne sag. Som læger er det vores job at give behandling, lindring og omsorg, ikke at medvirke til selvmord. Den adfærd, Svend Lings har udvist, er ikke forenelig med at være medlem af Lægeforeningen.”

Lægeetisk Nævn traf allerede i september 2018 enstemmig afgørelse i sagen, hvor det blev slået fast, at “Svend Lings gentagne og på grov vis klart har handlet imod de tidligere gældende etiske regler og de nuværende etiske priincipper, som alle Lægeforeningens medlemmer er forpligtet til at handle efter – navnlig princip nummer 15, om at læger aldrig må handle med hensigt om at forårsage patientens død eller medvirke til patientens selvmord.  

I den forbindelse lagde nævnet vægt på, at Ling har udarbejdet og offentliggjort en vejledning i, hvordan man kan begå selvmord ved hjælp af receptpligtige  lægemidler.

Alt i alt er der tale om en klog beslutning, selv om man for tydeligheds skyld kunne have ønsket, at Højesteret havde fulgt anklageren Anne Risagers krav om 1 års ubetinget fængsel. Det hindrer dog ikke, at det der med dette forløb er skabt en præcedens, som det vil blive vanskeligt at ignorere i fremtidige sager af lignende art.

Indlægget En klog beslutning blev først udgivet på Respekt For Menneskeliv.

Efter vedtagelsen af den nye abortlov, som blev fejret i New York med et lysshow, skete der et bestialt mord, hvor en gravid kvinde blev dolket ihjel af sin kæreste, Anthony Hobson, angiveligt fordi han var utilfreds med at skulle være far. Hobson overfaldt kvinden, slæbte hende ned ad en trappe og dolkede hende – først i halsen og dernæst i brystet og i underlivet og  dræbte dermed både mor og barn.

Umiddelbart blev han i retten anklaget for begge drab, men anklagen for at have dræbt det ufødte barn blev senere droppet. Det skete med henvisning til guvernør Andrew Cuomos nye abortlov, som ikke giver hjemmel for at straffe drab på ufødte børn.

Som vi tidligere har nævnt, stemmer New Yorks nye abortlov på dette område helt overens med dansk lovgivning. Det kan man læse om i Sine Sunesens juridiske redegørelse ”Fostre og børn, retlig beskyttelse (Det Etiske Råd 1990), hvor hun konstaterer, ”at kvinden under svangerskabet kan opføre sig, som hun vil.” Det indebærer, at hun kan skade sit barn uden at blive retsforfulgt, men det indebærer også, at andre (f.eks. en voldelig partner) kan påføre barnet legemsbeskadigelse eller dræbe det under graviditeten, uden at det får konsekvenser for voldsmanden. Han vil kun kunne blive tiltalt for vold mod moderen.

Hvorfor? Fordi barnet ifølge loven ikke er et retssubjekt – dvs. det eksisterer ikke i forhold til straffeloven. Derfor har det i praksis ingen retsbeskyttelse under hele graviditeten

P.S. Den gode nyhed er, at guvernør Andrew Cuomos popularitet umiddelbart efter denne tragedie dykkede fra 51 pct. til 43 pct. Måske det kan give ham anledning til eftertanke.

Indlægget Efter New Yorks nye abortlov: Knivdrab på ufødt barn udløser ikke straf blev først udgivet på Respekt For Menneskeliv.

Tirsdag aften den 22. januar skiftede spiret på One World Trade Centers bygning i New York farve til lyserødt i skæret fra en projektør. Også flere af byens broer lå ved samme lejlighed badet i lyserødt lys. Det skete på foranledning af staten New York’s demokratiske guvernør Andrew Cuomo.

Anledningen til dette festlige indslag i byens liv var, at han netop havde underskrevet en lov, som åbner muligheden for at få foretaget en abort helt op til fødselstidspunktet, og som yderligere gør det lovligt at udføre indgrebet, uden at der er en læge til stede.

Selv udtalte Cuomo, at loven (The Reproductive Health Act) “er en historisk sejr for New Yorkerne og for vores progressive værdier. Stillet over for en regering, som har i sinde at rulle Roe v. Wade og kvinders reproduktive rettigheder tilbage, lovede jeg, at vi ville vedtage denne vigtige lov inden for de første 30 dage af den nye samling – og det gjorde vi. Jeg har beordret, at New Yorks vartegn skal oplyses i lyserødt for at fejre dette resultat og sende et lysende budskab til resten af nationen som et eksempel til efterfølgelse.”

Der har forståeligt nok været skarpe reaktioner fra de forskellige Pro-Life organisationer. Eksempelvis skriver Lila Rose (Live Action) følgende på Facebook: “New Yorks ledelse jubler i dag over, at man har gjort det lovligt at dræbe et barn, som er gammelt nok til at blive født … Det er, hvad Roe v. Wade har ført til. Det er på tide at sætte en stopper for dette barbari.”

Loven har også den konsekvens, at personer, som udsætter ufødte børn for fysisk vold (ved f.eks at overfalde den gravide kvinde) ikke vil kunne retsforfølges, fordi det ufødte barn ikke i lovens øjne betragtes som et “retssubjekt”. I øvrigt helt på linje med dansk lovgivning, hvis nogen skulle være i tvivl om det.

Indlægget Makaber fejring blev først udgivet på Respekt For Menneskeliv.

Brett Kavanaugh, Donald Trumps kandidat til at efterfølge den 81-årige Anthony Kennedy som ny højesteretsdommer, er umiddelbart blevet mødt med såvel begejstring som en vis skepsis fra de forskellige Pro-Life-organisationer i USA.

Det er vel at mærke ikke hans faglige kvalifikationer og heller ikke hans konservative sindelag, der rejses tvivl om. Skeptikernes bekymring går på, om Kavanaugh vil leve op til deres forventninger, såfremt der viser sig en mulighed for at underkende Roe versus Wade – den højesteretsdom, der banede vejen for fri abort i USA i 1973. Vil man kunne regne med ham i den situation? Kavanaugh er ganske vist praktiserende katolik, men det var Kennedy også – i hvert fald efter eget udsagn – men det hindrede ham ikke i  at stemme for bibeholdelse af fri abort i 1992 og i 2015 for legalisering af homo-ægteskaber.

Andre er mere optimistiske. Således Life News, som peger på, at Kavanaugh i sin hidtidige karriere har forsvaret retten til livet i flere vigtige sager, f.eks. da han som dommer i appeldomstolen i Washington D.C. stemte imod Obamas påbud om, at virksomheder og organisationer skulle være forpligtet til via de ansattes sygeforsikringer at finansiere deres eventuelle brug af potentielt abortfremkaldende præventionsmidler (p-piller, spiraler m.m.). I den forbindelse skrev han: ”Når regeringen tvinger nogen til at handle i strid med deres religiøse overbevisning og – såfremt de nægter at gøre det – idømmer dem bøder, begrænser den i væsentligt omfang den enkeltes ret til at praktisere sin tro. Således også i dette tilfælde.”

Et af kritikpunkterne drejer sig om, at Kavanaugh, da han i 2006 skulle godkendes som dommer i Washington D.C., under høringen blandt andet svarede, at han, såfremt han blev valgt ”fuldt ud ville respektere Roe versus Wade”. Men, understreger hans forsvarere, det var han faktisk nødt til at svare, fordi de regionale retskredse er forpligtet til at respektere præcedens og således ikke kan træffe beslutninger, der strider imod tidligere højesteretsdomme.

Samtidig peger de på hans uforbeholdne beundring for den nyligt afdøde højesteretsdommer Antonin Scalia, som ved sin død blev erstattet af Neil Gorsuch (den første dommer, Donald Trump havde mulighed for at udnævne). ”For mig,” har Kavanaugh skrevet, ”var og er dommer Scalia et heroisk forbillede og en rollemodel. Han tænkte grundigt over sine principper, formulerede dem og forsvarede dem.”

Om højesterets opgave sagde Scalia f.eks., at man som dommer ikke har til opgave at finde på nye forfatningssikrede rettigheder, dvs. rettigheder, som ikke kan udledes af forfatningens tekst. Heri er det vanskeligt ikke at se en hentydning til Roe versus Wade, som i 1973 blev vedtaget på et efter manges opfattelse i juridisk henseende papirstyndt grundlag.

Set med Pro-Life øjne virker det endvidere beroligende, at Planned Parenthood’s reaktioner på nomineringen af Kavanaugh har været mildt sagt panikagtige: ”Vores forfatningssikrede ret til abort er avorligt truet,” lød det prompte fra organisationens vicedirektør Dawn Laguens i en e-mail til medlemmerne, hvor hun efter at have opregnet eksempler på hans hidtidige domspraksis konkluderede: ”Vi må standse Kavanaugh – dette er en kamp, vi ikke har råd til at tabe.”

Det sidste skal tages helt bogstaveligt. Planned Parenthood er USA’s største abortudbyder, som årligt tegner sig for omkring 320.000 aborter. Ifølge organisationens seneste årsrapport beløber indtægterne sig til 1.46 milliarder dollars, hvoraf den halve milliard betales af skatteyderne.

Nu tegner der sig for første gang siden 1973 en realistisk mulighed for, at højesteret vil kunne underkende Roe versus Wade og dermed i første omgang åbne mulighed for, at de enkelte stater frit vil kunne indføre en langt mere restriktiv abortlovgivning. Kort sagt, Planned Parenthood’s bekymringer ser ud til at være velbegrundede.

Indlægget Bliver Brett Kavanaugh den dommer, der giver fri abort dødsstødet i USA? blev først udgivet på Respekt For Menneskeliv.