Forskerne, medicinalindustrien og abortlobbyen raser og fnyser af harme, mens abortmodstanderne jubler. Den Europæiske Unions Domstol har i en kendelse den 18. oktober 2011 slået fast, at en metode til at udvinde og isolere stamceller fra fostre ikke kan patenteres.
Det opsigtsvækkende er ikke så meget den konkrete afgørelse, der som antydet drejer sig om, hvorvidt der kan tages patent på en bestemt metode, men derimod, at Domstolen i forbindelse med behandlingen af den konkrete sag slår fast, at begrebet ”menneskeligt embryon” skal forstås bredt. Herom siger Domstolen i en pressemeddelelse (nr. 112/11) – den kan ses i dansk oversættelse på www.curia.europa.eu – at »enhver menneskelig ægcelle fra tidspunktet for befrugtning anses for et ”menneskeligt embryon”, idet denne befrugtning kan udløse en proces for udvikling af et menneske.«
EN PRINCIPIEL AFGØRELSE
Hermed har Domstolen taget principiel stilling til, hvornår menneskelivet begynder, og lukket diskussionen om, hvorvidt det befrugtede æg først skal have nået et vist udviklingsstadium, før det kan betragtes som et menneskeliv. Det er det, der er det virkeligt interessante i denne sag. Og det er denne principielle stillingtagen, der gør, at Domstolen i sin konklusion i den konkrete sag kan slå fast ”at en opfindelse ikke kan patenteres, når udførelsen af fremgangsmåden nødvendiggør foudgående destruktion af menneskelige embryoner eller anvendelsen heraf som grundmateriale.”
Begrundelsen? At ”sikringen af menneskets værdighed ville kunne påvirkes heraf.”
GREENPEACE I AKTION
Selve sagsforløbet er interessant. Det hele begyndte med, at den tyske afdeling af miljøorganisationen Greenpeace gik rettens vej for at anfægte et patent udtaget af en tysk forsker, Oliver Brüstle. Han havde i 1997 fået patent på en metode til at udvikle nerveceller på grundlag af stamceller, der var udtaget af menneskefostre. Håbet var, at man på denne måde ville kunne hjælpe f.eks. Parkinson-patienter.
Greenpeace vandt sagen, hvorefter Brüstle appellerede dommen til en højere retsinstans, som imidlertid indbragte sagen for EU-Domstolen, fordi afgørelsen stod og faldt med fortolkningen af et EF-direktiv (98/44/EF). Spørgsmålet var, hvad man skulle lægge i begrebet ”menneskeligt embryon”, som ikke var præcist defineret i direktivet. At der ifølge Domstolen hermed skal forstås alle udviklingsstadier fra befrugtningsøjeblikket, afgjorde sagen. Brüstle mistede sit patent, fordi hans metode indebar destruktion af de fostre, stamcellerne skulle høstes fra. Den patentretlige begrundelse var, at ”tildeling af et patent på en opfindelse principielt indebærer industriel og kommerciel udnyttelse” – og det er ikke foreneligt med menneskets værdighed.
REAKTIONER
Ser man på reaktionerne på Domstolens afgørelse, er det da også det økonomiske aspekt, der optager sindene blandt repræsentanterne for forskning og medicinalindustri. I ”Ingeniøren” udtaler Morten Meyer, der er lektor ved Syddansk Universitet og forsker i stamcelleterapi, at ”der skal være perspektiver i den forskning, man laver, så hvis den private industri ikke kan se en økonomisk gulerod og et kommercielt marked, kan jeg da godt frygte, at man nok vil holde sig lidt tilbage og satse mindre på denne type forskning.”
Det kan man da kalde rene ord for pengene.
Der har været lignende og endnu voldsommere reaktioner fra europæiske forskere, der har betegnet dommen som enten ”ødelæggende” eller ”komplet latterlig”. Nogle mener, at den sagtens vil kunne omgås, mens andre frygter, at den vil betyde et alvorligt tilbageslag for europæisk stamcelleforskning – eller mere konkret, at det bliver amerikanerne og asiaterne og ikke europæerne, der kommer til at spinde guld på denne type forskning i fremtiden.
Det er imidlertid en overdreven frygt, mener Oxford-professoren David Albert Jones, som peger på, at dommen ikke får nogen indflydelse på størstedelen af den forskning, der i dag laves på området. Man bruger nemlig i stigende omfang i stedet for fosterstamceller såkaldt voksne stamceller, der udvindes fra fostervand, navlestrengsblod, knoglemarv m.m.
Derfor, siger han, kan man forvente, at de økonomiske ressourcer, der i øjeblikket anvendes på forskning i fosterstamceller, i stedet vil blive overført til denne type forskning.
PERSPEKTIVER
Der har været spekulationer om, hvilken interesse Greenpeace havde i at rejse denne sag, eftersom bevægelsens medlemmer ikke just er kendt for at være modstandere af fri abort. David Albert Jones’ forklaring på dette er, at Greenpeace ikke primært bekymrer sig om fosterets status som person, men i bredere forstand er modstandere af enhver form for manipulation af den menneskelige natur, herunder kloning, racehygiejne, genmanipulation eller patenter på menneskeligt liv. De grønne er, siger han, generelt mere kritiske over for den moderne bioteknologi og er gode til at gennemskue de mange krav, der i dag bliver fremført over for poltikerne fra de virksomheder, der har økonomiske interesser involveret.
Hvilke konsekvenser dommen vil få på længere sigt står foreløbig hen i det uvisse. Når alt kommer til alt, er der tale om en dom i en patentsag, men blandt pro life iagttagere og ditto organisationer er der enighed om, at den bør få vidtrækkende konsekvenser, fordi den har flyttet ideologiske grænser. Sophia Kuby, leder af European Dignity Watch, udtaler således, at hun forventer, at Kommissionen vil genoverveje den kommende rammebevilling til forskningen i lyset af dommen og foretage de fornødne justeringer. ”EU kan ikke som hidtil fortsætte med at give økonomisk støtte til forskning, der indebærer ødelæggelse af menneskelige fostre,” siger hun.
Denne opfattelse deles af Jacob Cornides, menneskeretsadvokat og ekspert i EU-ret, som mener, at dommen åbner for vide perspektiver f.eks. med hensyn til abort, reagensglasbehandling, ægdonation osv. Vi bør analysere dommen, siger han, og søge at få det maksimale ud af den.
(RFM nyt nr. 3, 2011)