Forum svar oprettet

Viser 2 indlæg - 1 til 2 (af 2 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • RFMadmin
    Keymaster

    Abortmodstanden har fået en ny dimension i USA, efter at The National Black Prolife Coalition har sat fingeren på det ømme punkt: at 363.705 sorte amerikanere bliver ombragt ved provokeret abort, mens kun 289.306 dør af andre årsager. I New York afsluttes 60 % af alle graviditeter i den sorte befolkning med abort. Koalitionen har netop offentliggjort en video i tre dele, der fremlægger det statistiske materiale og samtidig hævder, at der ligger racistiske motiver bag de alarmerende tal.

    Hvad dette angår, har de ingen problemer med at finde rigelig dokumentation i blandt andre Planned Parenthoods grundlægger Margaret Sangers racistiske udtalelser og i det moderne Planned Parenthoods praksis. Her påpeges det, at Planned Parenthood i 2009 foretog 332.278 aborter i den sorte befolkning, mens de kun rådgav 7.021 sorte kvinder om deres graviditet og kun anbefalede 977 at bortadoptere barnet.

    Se mere på http://www.toomanyaborted.com

    svar til: Blind kinesisk pro life aktivist i fare for at dø #11
    RFMadmin
    Keymaster

    Chen Guancheng er blind og helbredsmæssigt stærkt svækket, men set med den kinesiske regerings øjne en farlig kriminel. Hans ”forbrydelse” er, at han i en årrække har offentliggjort beviser for, at Kinas et-barns-politik ikke som påstået af regimet er en frivillig ordning, men en tvangsforanstaltning, der omfatter tusindvis af tvangssterilisationer og tvangsaborter.

    Det amerikanske nyhedsmagasin Time havde ham i 2006 med på listen over de 100 mennesker i verden, som bidrager mest til at forme fremtiden. Regimet kvitterede ved at idømme ham en straf på fire års fængsel.

    Chen blev løsladt i 2010, men efterfølgende anbragt i husarrest sammen med sin kone og barn. Både Chen og hans kone, Yuan Weijing, har i denne periode været udsat for grov tortur fra politiets side. I en appel til den vestlige verden offentliggjort af China Aid (http://www.chinaaid.org) den 16. juni i år beskrev hans kone, hvordan de begge var blevet slået og sparket i over to timer af omkring 10 politifolk, som konfiskerede familiens computer, bøger og sågar barnets legetøj og – inden de forlod huset – satte metalplader op for husets ruder.

    Yuans appel er blevet hørt i USA, hvor det er lykkedes republikaneren Chris Smith, medlem af Repræsentanternes Hus, at få vedtaget et såkaldt lovtillæg, som opfordrer den kinesiske regering til at ophæve husarresten og sørge for at Chen får den lægehjælp, myndighederne indtil nu har nægtet   ham. Lovtillægget opfordrer endvidere den amerikanske regering til at lade amerikanske diplomater aflægge besøg hos Chen og hans familie.

    Kongressens initiativ er blevet hilst velkommen af China Aid og Women’s Rights Without Frontiers – men det haster. Chens helbredstilstand forværres dag for dag.

    På denne adresse kan du bidrage til at lægge pres på den kinesiske regering med din underskrift: (http://www.womensrightswithoutfrontiers.org/)

Viser 2 indlæg - 1 til 2 (af 2 i alt)