Hvorfor ikke tilbyde den gruppe af døende patienter, der ikke har råd til at betale for smertestillende behandling, en hurtig og bekvem exit – med andre ord aktiv dødshjælp? Ideen blev for nylig lanceret af Litauens nyudnævnte sundhedsminister Rimantė Šalaševičiūtė, som over for de litauiske medier påpegede, at Litauen ikke er en velfærdsstat, hvor der er råd til at give alle smertestillende behandling, og at aktiv dødshjælp efter hendes opfattelse derfor må være en løsning for folk, som ønsker at skåne deres nærmeste for synet af deres lidelser.
Ministeren har også luftet tanken om aktiv dødshjælp for børn. Hun noterede sig, at det efter en længere offentlig debat for nylig er blevet en mulighed i Belgien og var ikke fremmed for tanken om, at noget lignende kunne gennemføres i Litauen.
Hendes udmeldinger er imidlertid ikke kommet til at stå uimodsagt. Landets katolske kirke har ligesom adskillige læger protesteret, heriblandt dr. Andrius Narbekovas, som både er præst og læge samt medlem af Sundhedsministeriets etikudvalg. Han havde denne kommentar:
”Sundhedsministeriet bør beskytte liv og helbred i stedet for at se sig om efter muligheder for at afslutte liv. Det siger sig selv, at man kan spare penge på den måde, men i et demokratisk samfund burde man have forståelse for, at vores opgave er at tage os af de syge, ikke at slå dem ihjel.”