I de senere år har man både i Danmark og i andre lande diskuteret, om det skal være tilladt at yde såkaldt »aktiv dødshjælp« til håbløst syge patienter. Politikerne og lægerne siger endnu nej, men der er ingen tvivl om, at den skrækkampagne, man har ført over for offentligheden, har gjort sin virkning.
Erfaringerne fra Holland viser imidlertid med al tydelighed, at har man først lempet lovgivningen på dette område, er det siden umuligt at styre udviklingen. Har vi først kollektivt vedtaget, at formålet med aktiv dødshjælp er at spare patienterne for unødige lidelser, ændres dermed hele perspektivet i patientbehandlingen, og vi risikerer at havne i en uoverskuelig situation, hvor det i praksis bliver sygehuspersonalet, der afgør, om det fortsat kan betale sig at holde liv i den enkelte patient, og hvor det vel at mærke bliver umuligt at afgøre, om beslutningen træffes for at spare patienten for unødige lidelser eller for at spare samfundet for yderligere udgifter.
I Danmark oplever vi konkret, hvordan holdningen til aktiv dødshjælp er ved at skride. Der er mange vidnesbyrd om, at man på hospitalerne bruger morfindroppet til at fremskynde patienters død. En sådan gråzone kan meget vel tænkes at blive et første skridt i retning af at indføre aktiv dødshjælp ad bagvejen.
Nej til aktiv dødshjælp
RFM siger nej til aktiv dødshjælp. Morfin bør kun doseres i smertestillende øjemed. En værdig død kan aldrig betyde, at man lader sig aflive som et dyr. En værdig død betyder tværtimod, at man får mulighed for at tage afsked med livet under den bedst mulige omsorg og pleje. Derfor støtter RFM hospice-tanken. På hospices både i England, hvor ideen fødtes, og herhjemme har man i praksis vist, at det er muligt at give døende patienter en effektiv smertebehandling samt en omsorg, som også aktivt inddrager de pårørende.