Ledende kræfter inden for FN-systemet har i årevis forsøgt at få provokeret abort anerkendt som en menneskeret for på den måde at kunne lægge pres på lande med en restriktiv abortlovgivning.
I sommermånederne, hvor mediernes opmærksomhed på, hvad der sker i FN, erfaringsmæssigt er meget begrænset, udsendte Sekretariatet en rapport fra FN’s Råd for Menneskerettigheder, der opfordrer alle lande til at vedtage lovgivning, der giver kvinder og piger adgang til abort, således at de, som det hedder, fuldt ud kan gøre brug af deres menneskerettigheder.
Rapporten betegner lovgivning, der begrænser adgangen til abort, som en utilladelig hindring for kvinders adgang til at modtage sundhedsydelser. Samtidig understreges det, at det ikke er tilstrækkeligt blot at fjerne de lovgivningsmæssige hindringer for abort – de enkelte lande har også pligt til at sørge for, at der forefindes abortklinikker, tilstrækkeligt uddannet personale og tidssvarende udstyr.
Endvidere påstås det i rapporten – stik imod al sagkundskab – at der ikke findes dokumentation for, at kvinder har risiko for at få psykiske problemer efter et abortindgreb. Tværtimod mener man, at abort bør være tilgængelig for alle af hensyn til kvinders psykiske helbred.
Rapporten blåstemples af FN’s generalsekretær Ban Ki-moon, som indledningvis skriver, at han ”har den ære” at forelægge rapporten for FN’s Generalforsamling. Sidste gang, Ban Ki-moon forsøgte at koble abort sammen med menneskerettigheder, var i 2010, da han sammen med højkommissæren for menneskerettigheder, den sydafrikanske feminist Navanethem Pillay, ligeledes forsøgte at manipulere Generalforsamlingen i forbindelse med forelæggelsen af FN’s udviklingsmål.
Det skal tilføjes, at FN’s Råd for Menneskerettigheder i et ikke ubetydeligt omfang er et råd, hvor man har sat ulve til at vogte får – p.t. med repræsentanter for medlemslande som Nigeria, Libyen, Kina, Saudi Arabien, Indonesien og Cuba.