På et offentligt møde arrangeret af Women’s Rights Without Frontiers (WRWF) i anledning af FN’s internationale pigedag den 11. oktober talte den blinde kinesiske menneskerettighedsaktivist Chen Guangchen om forholdene for kvinder og piger i sit hjemland – herunder om den kinesiske et-barns-politik, som trods ubetydelige justeringer stadig er i kraft.
Chen Guangchen slap i januar 2013 med nød og næppe ud af Kina sammen med sin familie efter at have søgt tilflugt på den amerikanske ambassade i Beijing i april 2012. Inden da havde han afsonet en fængselsdom på fire år og tre måneder og efterfølgende siddet i husarrest for bl.a. at have provokeret regimet med afsløringer af, at der alene i Shandong-provinsen, hvor han boede, årligt blev foretaget omkring 130.000 tvangsaborter (se RFM nyt nr. 1, 2013).
WRWF’s leder Reggie Littlejohn og medlem af Repræsentanternes hus Chris Smith, som begge banede vejen for Chen Guangchens flugt ved at lægge pres både på de kinesiske og amerikanske myndigheder, understregede i deres indlæg, at tvangsaborter og tvangssterilisationer på ingen måde er et overstået stadium i Kina.
Chen Guangchens kritik af forholdene i Kina var mildt lige så uforbeholden: ”I dagens Kina under det kommunistiske styre kan regeringen stikke sin hånd op i kvindens livmoder, flå hendes barn ud og slå det ihjel op i hendes åbne ansigt.” Han beskrev, hvad han kaldte en ”krigszone”, hvor familier i landsbyer tilbragte natten ude på markerne af frygt for, at deres gravide koner skulle blive pågrebet af det frygtede familieplanlægningspoliti og tvangsaborteret. Det kinesiske propagandaministerium, fortalte han, havde udstedt et forbud mod at omtale tvangsaborter, og både politiet og domstolene havde ordre til at afvise klager fra ofrene. Kommunistpartiet, sagde Chen, repræsenterer ikke det kinesiske folk. Tværtimod er partiet blevet folkets fjende nr. 1. ”Derfor har vi alle en forpligtelse til at medvirke til at bringe det kommunistiske styre i Kina til fald.”
Chen Guangchen modtog efter sin ankomst til USA Tom Lantons-prisen, som gives til en person, der har gjort en særlig indsats for menneskerettighederne. For nylig er han blevet indstillet til at modtage Nobels Fredspris.