Billedet foroven er taget i Beijings internationale lufthavn. Det forestiller en far og hans datter, som venter på et fly i afgangshallen. Men læg mærke til faderens højre og datterens venstre hånd. Ja, det er rigtigt nok – de er lænket sammen med håndjern. Den lille piges far har såmænd blot reageret på en advarsel på TV fra det kinesiske politi mod lommetyve – og menneskehandlere – der er på spil i feriedagenes trængsel på banegårde og i lufthavne.
Billedet er siden gået verden rundt og har forståeligt nok rejst spørgsmålet: Hvordan er det kommet så vidt, at piger, selv under ledsagelse af deres forældre, risikerer at blive kidnappet på offentlige steder i nutidens Kina?
Svaret er relativt enkelt. Der er p.t. et dundrende underskud af kvinder i Kina. Ifølge en rapport offentliggjort af de kinesiske myndigheder i de første dage af april i år var der i 2014 333 millioner flere mænd end kvinder. Derfor er det i stigende grad blevet vanskeligt for unge mænd at finde sig en kone, og derfor er unge piger blevet en eftertragtet handelsvare.
Kina er i dag det land i verden, hvor der fødes færrest piger i forhold til drenge, oplyser de kinesiske myndigheder, og samtidig det land, hvor denne tilstand har varet længst og berørt det største antal mennesker. Det er et problem, regeringen nu forsøger at løse ved at forbyde gravide kvinder at få foretaget blodprøver, der kan afsløre barnets køn. Men der er umiddelbart ikke udsigt til, at et forbud vil få en nævneværdig effekt, eftersom kinesiske ægtepar allerede i vid udstrækning benytter den hurtige og billige løsning at sende blodprøver til udlandet.
Kinas et-barns-politik
Problemet er ifølge eksperter opstået i kølvandet på den et-barns-politik, man har praktiseret med hård hånd fra 1970’erne til i dag. Traditionelt har der i kinesisk kultur været en klar tendens til at foretrække sønner frem for døtre, ikke mindst fordi det har påhvilet sønnerne at sørge for forældrene på deres gamle dage. Denne tendens er forståeligt nok blevet forstærket af ét-barns-politikken. Når man kun må få ét barn, skal det helst være en dreng. Og hvis det er en pige? Ja, så vælger man at abortere. I landdistrikterne har det dog hele tiden været almindelig praksis, at man – såfremt det første barn blev en pige – fik tilladelse til at prøve igen.
Regeringen bekendtgjorde i slutningen af 2013 en lempelse af ét-barns-politikken, der går ud på, at ægtepar, hvor en af parterne er enebarn, skal have tilladelse til at få to børn. Der er imidlertid næppe udsigt til, at en så beskeden ændring i sig selv vil have nogen nævneværdig effekt, og det vil under alle omstændigheder ikke ændre på, at man fortsat vil gribe ind over for de ægtepar, der bryder reglerne, med hård hånd, dvs. tvangsaborter og tvangssterilisationer.