Den amerikanske advokat Reggie Littlejohn, som er leder af Women’s Rights Without Frontiers, var blandt talerne i dagene 10. – 21. marts på et møde indkaldt af UNCSW, en FN-kommission, som har særligt fokus på vold mod kvinder. Man havde bedt hende tale om vold mod gravide kvinder, og sit indlæg sagde hun bl.a.:
“Mens mange kvinder i USA og andre steder i verden udsættes for vold i hjemmet, er det kun i Kina, at kvinder bliver slæbt ud af deres hjem og tvunget til at abortere eller lade sig sterilisere. Kinas et-barns-politik forårsager mere vold mod gravide kvinder end nogen anden officiel politik i verden, end nogen anden officiel politik i verdenshistorien. Tvangsaborter er regeringssanktioneret voldtægt.
Fra mange sider hører man nu, at Kina har lempet på sin et-barns-politik, hvorved man forledes til at tro, at der ikke længere udøves tvang i familieplanlægningen. Det er ikke tilfældet. Det eneste, der er sket, er, at man har givet tilladelse til barn nr. 2, hvis den ene af forældrene er enebarn. Det er ikke en generel lempelse af et-barns-politikken. Det er en mindre justering.
Så sent som den 6. marts i år udtalte Li Bin, som er sundhedsminister og minister for familieplanlægning, at “det grundlæggende princip for familieplanlægning er uændret, eftersom landet stadig er det folkerigeste i verden.” Hun tilføjede, at “der ikke er fastsat noget tidspunkt for, hvornår alle par vil kunne få tilladelse til at få endnu et barn.”
På denne baggrund er det fuldstændigt uberettiget at sige, at Kina har foretaget en lempelse af et-barns-politikken.
Uanset hvor mange børn man tillader, vil kvinder, som bliver gravide uden tilladelse, fortsat blive slæbt ud af deres hjem, blive spændt fast på borde og tvunget til at abortere de børn, som de gerne vil have – endda helt frem til niende måned af graviditeten. Både fortalere for pro-choice og pro-life kan blive enige om ikke at støtte tvangsaborter, fordi der ikke er tale om noget valg.
WRWF opfordrer til en undersøgelse af UNFPA
UNCSW burde følge sit eget råd om at “fordømme og tage skridt til at forebygge vold mod kvinder” ved at foretage en grundig undersøgelse af UNFPA’s aktiviteter i Kina. Den tidligere udenrigsminister Colin Powell konstaterede, at UNFPA var medskyldig i Kinas brug af tvang i familiepolitikken. WRWF er af den opfattelse, at en hvilken som helst uvildig undersøgelse af UNFPA’s nuværende praksis ville føre til den samme konklusion.
UNCSW ville i så fald ikke blive den første instans, der tog initiativ til en sådan undersøgelse. Europa-Parlamentet har allerede taget skarpt afstand fra Kinas et-barns-politik i en resolution, der fordømmer tvangsaborter og tvangssterilisationer både i Kina og resten af verden med henvisning til Feng Jianmei, som blev tvunget til at abortere i niende måned i juni 2012. Resolutionen fordømmer specifikt beslutningen om at underkaste fru Feng en tvangsabort og præciserer, at den generelle fordømmelse af tvang i særlig grad retter sig mod den kinesiske et-barns-politik. Resolutionen konstaterer endvidere, at EU har ydet og fortsat yder støtte til organisationer, der er involveret i Kinas familiepolitik, og opfordrer indtrængende EU-kommissionen til at sikre, at dens bevillinger til projekter ikke gives i strid med EU-Parlamentets erklærede vilje til at bekæmpe befolkningskontrol, der indebærer brug af tvang.
I årtier har UNFPA arbejdet tæt sammen med de kinesiske myndigheder om at implementere landets tvangsbaserede befolkningskontrol. Vi er overbevist om, at en hvilken som helst uvildig undersøgelse foretaget af Europa-Parlamentet, FN eller af en anden international instans vil afsløre, at UNFPA tager aktiv del i den tvangsbaserede kinesiske familieplanlægning. UNCSW burde ligeledes foretage en sådan undersøgelse.