Brett Kavanaugh, Donald Trumps kandidat til at efterfølge den 81-årige Anthony Kennedy som ny højesteretsdommer, er umiddelbart blevet mødt med såvel begejstring som en vis skepsis fra de forskellige Pro-Life-organisationer i USA.
Det er vel at mærke ikke hans faglige kvalifikationer og heller ikke hans konservative sindelag, der rejses tvivl om. Skeptikernes bekymring går på, om Kavanaugh vil leve op til deres forventninger, såfremt der viser sig en mulighed for at underkende Roe versus Wade – den højesteretsdom, der banede vejen for fri abort i USA i 1973. Vil man kunne regne med ham i den situation? Kavanaugh er ganske vist praktiserende katolik, men det var Kennedy også – i hvert fald efter eget udsagn – men det hindrede ham ikke i at stemme for bibeholdelse af fri abort i 1992 og i 2015 for legalisering af homo-ægteskaber.
Andre er mere optimistiske. Således Life News, som peger på, at Kavanaugh i sin hidtidige karriere har forsvaret retten til livet i flere vigtige sager, f.eks. da han som dommer i appeldomstolen i Washington D.C. stemte imod Obamas påbud om, at virksomheder og organisationer skulle være forpligtet til via de ansattes sygeforsikringer at finansiere deres eventuelle brug af potentielt abortfremkaldende præventionsmidler (p-piller, spiraler m.m.). I den forbindelse skrev han: ”Når regeringen tvinger nogen til at handle i strid med deres religiøse overbevisning og – såfremt de nægter at gøre det – idømmer dem bøder, begrænser den i væsentligt omfang den enkeltes ret til at praktisere sin tro. Således også i dette tilfælde.”
Et af kritikpunkterne drejer sig om, at Kavanaugh, da han i 2006 skulle godkendes som dommer i Washington D.C., under høringen blandt andet svarede, at han, såfremt han blev valgt ”fuldt ud ville respektere Roe versus Wade”. Men, understreger hans forsvarere, det var han faktisk nødt til at svare, fordi de regionale retskredse er forpligtet til at respektere præcedens og således ikke kan træffe beslutninger, der strider imod tidligere højesteretsdomme.
Samtidig peger de på hans uforbeholdne beundring for den nyligt afdøde højesteretsdommer Antonin Scalia, som ved sin død blev erstattet af Neil Gorsuch (den første dommer, Donald Trump havde mulighed for at udnævne). ”For mig,” har Kavanaugh skrevet, ”var og er dommer Scalia et heroisk forbillede og en rollemodel. Han tænkte grundigt over sine principper, formulerede dem og forsvarede dem.”
Om højesterets opgave sagde Scalia f.eks., at man som dommer ikke har til opgave at finde på nye forfatningssikrede rettigheder, dvs. rettigheder, som ikke kan udledes af forfatningens tekst. Heri er det vanskeligt ikke at se en hentydning til Roe versus Wade, som i 1973 blev vedtaget på et efter manges opfattelse i juridisk henseende papirstyndt grundlag.
Set med Pro-Life øjne virker det endvidere beroligende, at Planned Parenthood’s reaktioner på nomineringen af Kavanaugh har været mildt sagt panikagtige: ”Vores forfatningssikrede ret til abort er avorligt truet,” lød det prompte fra organisationens vicedirektør Dawn Laguens i en e-mail til medlemmerne, hvor hun efter at have opregnet eksempler på hans hidtidige domspraksis konkluderede: ”Vi må standse Kavanaugh – dette er en kamp, vi ikke har råd til at tabe.”
Det sidste skal tages helt bogstaveligt. Planned Parenthood er USA’s største abortudbyder, som årligt tegner sig for omkring 320.000 aborter. Ifølge organisationens seneste årsrapport beløber indtægterne sig til 1.46 milliarder dollars, hvoraf den halve milliard betales af skatteyderne.
Nu tegner der sig for første gang siden 1973 en realistisk mulighed for, at højesteret vil kunne underkende Roe versus Wade og dermed i første omgang åbne mulighed for, at de enkelte stater frit vil kunne indføre en langt mere restriktiv abortlovgivning. Kort sagt, Planned Parenthood’s bekymringer ser ud til at være velbegrundede.