Forskere tilknyttet Verdenssundhedsorganisationen (WHO) under FN har for nylig i flere artikler sendt et klart signal om, at man ikke længere respekterer det synspunkt, ”at abort i intet tilfælde må betragtes som en metode til familieplanlægning”, således som FN’s medlemslande vedtog på befolkningskonferencen i Cairo i 1994.

Med afsæt i diskussionen om zika-pandemien i Sydamerika konstaterer WHO-forskerne i en af artiklerne, at kvinder, som befinder sig i de berørte områder ”vil få brug for midler til familieplanlægning såsom antikonception og adgang til abort under betryggende forhold”. I den anledning foreslår de, ”at man tager eksisterende hindringer for den frie adgang til antikonception, abort og behandlinger efter komplikationer i forbindelse med abort op til fornyet overvejelse”.

I en anden artikel udtænkes der strategier for, hvordan man kan fremme abort i hele verden, samt forslag til, hvilke parametre man kan bruge for at måle adgangen til abort. I den forbindelse overvejes det endvidere, hvad man kan gøre for at etablere grupper, der løbende kan rapportere om, overvåge og evaluere indsatsen.

I endnu en artikel anbefaler man øjensynlig at give abortfremkaldende præparater til teenagepiger uden hensyntagen til den gældende lovgivning.

Alt dette afspejler holdningen bag WHO’s tekniske vejledning for sikre aborter fra 2012, hvor man opfordrer til at fjerne alle hindringer for fri abort.

Risikoen for HIV ved brug af visse former for prævention

At dette er tilfældet, kan man yderligere finde bekræftelse på ved at se på de anbefalinger, WHO lægger navn til vedrørende præventionsmidler.

Medroxyprogesteronacetat (MPA) er et svangerskabsforebyggende middel, som blandt andet markedsføres under navnet Depo-Provera. Det gives som indsprøjtning hver 3. måned. Foruden en række bivirkninger, som man kan se på ”min.medicin.dk” har en undersøgelse sponsoreret af Population Research Institute i 2016[1] vist, at kvinder, der bruger visse indsprøjtningspræparater, såsom Depo-Provera, har en næsten 50 pct. forhøjet risiko for at blive smittet med HIV og andre virusinfektioner. Andre undersøgelser, hvor der er benyttet andre metoder, er kommet til lignende konklusioner.

For nylig flyttede WHO MPA-baserede produkter fra kategori 1 til kategori 2. WHO opererer med 4 forskellige kategorier for svangerskabsforebyggende midler. Kategori 1 er de præparater, man kan bruge uden betænkeligheder af nogen art, mens kategori 2 er de præparater, hvor fordelene ved at bruge dem vejer tungere end eventuelle bivirkninger. Kategori 3 er så de præparater, man kun anbefaler, hvis der ikke findes andre muligheder, og kategori 4  dem, man ubetinget fraråder.

At flytte Depo-Provera fra kategori 1 til 2 må således betegnes som en behersket reaktion på de ovennævnte undersøgelsesresultater, og selv om dette umiddelbart har medført, at man herefter er nødt til at rådgive kvinderne om de faktiske risici, viser erfaringerne, at der skal mere til for at ændre adfærden. Hertil kommer, at advarslerne er anbragt side om side med en bemærkning om, at risikoen for at få HIV er ”usikker”, hvilket nemt kunne opfattes som et forsøg på at bagatellisere risikoen. Under alle omstændigheder sender placeringen i kategori 2 et klart signal om, at WHO overordnet betragter fordelene ved en effektiv svangerskabsforebyggelse som så store, at det rigeligt opvejer risikoen for, at kvinder i risikogruppen pådrager sig en dødelig sygdom.

[1] Brind J, Condly SJ, Mosher SW, Morse AR, Kimball J. Risk of HIV Infection in Depot-Medroxyprogesterone Acetate (DMPA) Users: A Systematic Review and Meta-analysis. Issues Law Med 2015; 30(2): 129-39.