Det gik ganske som ventet. Den 6. januar bekræftede Repræsentanternes Hus med stemmerne 240-181 det kompromisforslag, som var blevet vedtaget i Senatet den 15. december, og som ville have frataget Planned Parenthood omkring 80 pct. af organisationens offentlige tilskud. Herefter blev lovforslaget sendt videre til præsidenten, der som ventet nedlagde veto mod det.
En godkendelse af et sådant lovforslag, udtalte Obama, ”ville have sat de betydelige fremskridt over styr, vi har opnået i henseende til at forbedre sundhedsydelserne i Amerika.” En noget interessant udtalelse – ikke mindst i betragtning af, at lovforslaget netop indebar, at de midler, man ville fratage Planned Parenthood, skulle overføres til de mange sundhedscentre i USA.
Reaktionerne var da også – uanset at præsidentens veto ikke kom som en overraskelse – ganske skarpe.
”Præsident Obamas skamløshed er forbløffende,” udtalte kongresmedlemmet Diane Black efter vetoet. Hele ugen talte han om behovet for ”beskytte uskyldige mennesker” og ”redde flere liv” [i forbindelse med hans tårevædede præsentation af det forestående dekret om at stramme våbenloven], og alligevel nedlagde han – uden at fortrække en mine – veto mod et forslag om at beskytte de mest uskyldige og mest sårbare iblandt os mod Planned Parenthoods afskyelige overgreb.”
Stifteren af Live Action, Lila Rose, fandt det tilsvarende grotesk, at ”præsident Obama mod folkets vilje og mod den Kongres, de har valgt, tvinger alle amerikanske skatteydere til at betale til nationens største abortkoncern – en organisation, som hvert år dræber over 320.000 børn i deres mors skød, herunder børn op til 6 måneder.” ”Ikke overraskende,” tilføjede hun, ”at Obama betegnes som landet værste præsident siden 2. Verdenskrig i meningsmålingerne.”
Den indflydelsesrige formand for Kongressen, republikaneren Paul Ryan, lovede, at en kommende republikansk præsident ikke vil vige tilbage for at sætte sin underskrift på en tilsvarende lov. Hermed også antydet, at Obamas veto vil blive et varmt emne i den kommende valgkamp.